Afd. 15 Hørgård

Kære beboere….

Glæd jer til renoveringsopgaverne, vi har nyt på afdelingsmøderne.   Der er ikke nogen tvivl om, at vi i bestyrelsen længe har set frem til at vi kunne komme i gang med de tiltrængte renoveringer på Høje Kolstrup, hvor der foreligger godkendte projekter for såvel afdeling 15 som afdeling 16.

Der er fortsat for mange boliger, der ikke har en underskrevet lejekontrakt, især afdeling 16, synes ikke at rokke sig særlig meget, idet vi i de sidste års tid har haft en ledighed på godt 100 boliger. Positivt er det naturligvis at vi ikke får nogen tilvækst af ledige, og det kan vi så konstatere heller ikke er tilfældet i afdeling 15, hvor det rent faktisk er lykkedes at knække kurven, idet vi nu er nede på 5 ledige boliger. Til sammenligning har vi i kortere perioder haft i nærheden af 20 ledige boliger i denne afdeling.

Fælles for de forestående renoveringer i de to afdelinger er, at der har være en udbudsrunde i EU tidende på teknikeropgaven, og efter endelig tilbudsgivning er der valgt teknikere, som skal stå for såvel den endelige beskrivelse og projektering samt udbud af håndværkerarbejderne og efterfølgende også føre tilsyn med det arbejde, der bliver udført.

Det er næsten det meste af et år siden vi valgte tekniker for afdeling 16, hvorimod vi for afdeling 15 først er ved at indlede forhandlinger med AI arkitekter og ingeniører omkring opgaven. For afdeling 16 er valgt Nova5arkitekterne, og her har vi været igennem mange drøftelser og fortsatte forhandlinger med Landsbyggefonden om den økonomiske ramme.

Grunden hertil er, at teknikerne ikke mener, at den økonomiske ramme der var udmeldt og godkendt af Landsbyggefonden var realistisk. Det er vores opfattelse, at der er ved at falde en løsning på plads, som vil kunne godkendes af Landsbyggefonden, og så skal vi i gang med selve projekteringsarbejdet.

For så vidt angår afdeling 15 må vi erkende at de nye teknikere har peget på lidt flere arkitektoniske løsninger end vi havde udbudt, og om der vil være mulighed for udvidelse af den økonomiske ramme i Landsbyggefonde, har vi ikke forsøgt os med endnu, men projektet kan også gennemføres uden at medtagne denne nye version af facaderenoveringen.   Vi vil løbende på disse sider fortælle om status af renoveringerne på afdeling 15.  

Ove Stahl Schmidt, Formand Kolstrup Boligforening