Greystone West

Line Dance succes i Aabenraa

Greystone West er klar til en ny sæson med Line Dance i Agoraen i Aabenraa.

Undervisningen er for alle, og der danses hver uge, men forskudt på fredage og lørdage. Om Lørdagen i lige uger danses der fra kl.9.30 og om fredagen i ulige uger fra kl. 18.45.

Greystone West går ind i sin 6. sæson og der er stadigvæk fuld gang i Line Dance klubberne rundt omkring i hele landet.

Vi fik en stor tilgang af medlemmer, da vi flyttede klubben fra Kværs til Aabenraa, men det bedste er alligevel når ”gamle” medlemmer gentegner deres medlemskab.

Det var der 80 der gjorde sidste sæson, og det giver en stabil og velfungerende klub, der så har overskud til at tage sig af nye evt. medlemmer.

Man kan prøve Line Dance 2 gange inden man beslutter sig for at blive medlem. Klubben gør meget ud af, at 80 % af musikken er country og at de sidste 20 % så kan være rock/pop. Desuden vil der være fælles ture til bl.a. Skærbæk Træf hvert år i maj, besøg hos andre klubber og 2 årlige fester hvor familien også kan deltage.  

Line Dance er en aktivitet alle kan deltage i, socialt samvær, god musik og super motion.

Kom og få en snak med os i Agoraen eller klik dig videre til vores hjemmeside.