Mariehønens læringssyn :

Læring er en dynamisk proces, hvor børn tilegner sig viden, kunnen og færdigheder gennem de erfaringer børnene gør sig ved at deltage og bidrage i samspil med andre. Forskellige relationer skaber forskellige muligheder og begrænsninger for læring. Legen er børnenes altdominerende virksomhed og således børnenes vigtigste rum for social og personlig udvikling.

Læring finder altid sted i en bestemt sammenhæng med særlige krav, forventninger og læringsmuligheder og miljøer - krav som er formet af samfundsmæssige og kulturelle forhold.

Vi opererer i vores forståelse af læring med en model bestående af tre læringsrum :

1. Det voksenskabte læringsmiljø hvor den voksne går foran barnet. Et eksempel kunne være en spisesituation, hvor den voksne bestemmer normerne for samvær når vi spiser

2. Det voksenstøttede læringsmiljø hvor den voksne går ved siden af barnet. Den voksne er støttende og udvikler aktiviteter sammen med børnene. Et eksempel kunne være en tur ud af huset med udgangspunkt i børnenes ønsker.

3. Leg og spontane oplevelser hvor den voksne går bag barnet og skaber muligheder og udfordringer gennem tilrettelæggelse af et miljø for leg og oplevelser. Her er pædagogens fornemste opgave at skabe et miljø, hvor børnene kan udfolde sig uden direkte voksenstyring.

Mariehønens praksis :

Når børn lærer gennem :

- legen bliver det vores opgave

1. at skabe rum for den frie leg, at understøtte børnenes nysgerrighed og lyst til at prøve ved at skabe mulighed for at gøre egne erfaringer inden for de forskellige udviklingsområder,
2. at skabe gode og udfordrende læringsmiljøer f.eks. på stuen, i forskellige situationer, i skoven og i aktiviteter

- imitation bliver vores opgave

1. at være gode rollemodeller og skabe rammer for at børnene kan indgå i sammenhænge med andre børn,
2. at anerkende at en del af børnenes udviklingspraksis er at efterligne adfærd

- samværet med andre bliver vores opgave

1. at understøtte det enkelte barns bestræbelser på at knytte venskaber og legerelationer og at være vejledende i forhold hertil.

- refleksion bliver vores opgave

1. at lytte og samtale med barnet om oplevelser og erfaringer
2. at skabe rum for samtalen.

- motivation bliver vores opgave

1. at motivere og udfordre barnets lyst til at lære ud fra vores kendskab til det enkelte barns udviklingstrin og potentiale.

 - anerkendelse bliver vores opgave

1. at få et helhedskendskab til barnet gennem et godt forældresamarbejde
2. at være åbne og interesserede i forældrenes perspektiv
3. at være nærværende, aktiv, lyttende over for barnet ud fra en forståelse af at barnet har en mening med det, de gør
4. at følge barnet på vej og se se hvad det er optaget af.