Ulla Kristensen er formand for Høje Kolstrup Boldklubs håndboldafdeling som står bag den årlige juletræsfest i Agoraen. Her fortæller hun om arrangementet og hendes egen deltagelse.

”Da jeg og en mindre flok fra boldklubben ’overtog’ arrangementet, havde det mest af alt karakter af en salgs julebodega. Det var erindringen om min barndoms juletræsfester, der skulle danne model for, i hvilken retning vi ville udvikle festen, og med musikken som festens absolut vigtigste ingrediens påbegyndte vi arbejdet med at udvikle ideen. Målet var for os, at skabe en fest, der var et tilbud til alle områdets beboere. En fest der kunne bringe os sammen: parcellister, beboere fra blokbebyggelsen, muslimer, buddhister, hinduer. En fest for alle lige meget hvilken kulturel eller religiøs baggrund man måtte bære rundt på. Med god støtte fra boligforeningen og med hjælp fra Fuldtræfferen, og fra frivillige derudover, synes jeg det er lykkedes at skabe en fest som i deltagerantal stille og roligt vokser fra år til år.”

Jeg er god til at …. give plads og sætte grænser. Det tror jeg.  Nej, det ved jeg.

”Jeg tør godt sige, at én af årsagerne til, at jeg har turdet stille mig i front for arrangementet er den, at jeg føler mig god til at organisere. Og til at lægge ører til, og lytte til, hvad forskellige mennesker omkring mig har lyst til, eller ikke har lyst til. Og at respektere disse ønsker. Samtidig føler jeg en stor fornøjelse ved at sætte ting i gang, og se at det virker. Konstatere at det fungerer, og så forfølge det mål, jeg har sat mig. Aldrig tabe det af sigte. Målet.”

Der må godt støde nye overraskelser, en slags ’Ny opvågnen’ til hvert år.

”Vi er åbne overfor nye tiltag, så om fem år, er det ikke sikkert at festen har helt det samme indhold. Jo, hovedingredienserne er de samme: det vil stadig være en juletræsfest med elementer tilbage fra din og min barndom. Glæden ved gensynet med eller gentagelsen af er den samme for os alle. Sådan er det, men der må godt støde nye overraskelser, en slags ’Ny opvågnen’ til hvert år. Min eller vores fornemste ambition er, med det bidrag at bevise at vi, befolkningen i hele området, at vi kan finde ud af at mødes og feste sammen. Og jeg synes at se beviset på at det kan lade sig gøre.