
At Høje Kolstrup er andet og meget mere end blot et boligområde, er denne side med til at understrege. Høje Kolstrup er nemlig også hjemsted for spændende kunstnere, der byder på et rigt og varieret udvalg af spændende værker.
Der er stor spændvidde blandt kunstnerne – og både etablerede kunstnere og amatører er repræsenteret. Her på portalen kan du se dem, der har valgt at gøre deres kunst tilgængelig for os alle – til gengæld håber vi så, at du har lyst til gå på opdagelse blandt deres smukke og spændende værker.
Vi ønsker dig fornøjelse med et kig ind i kunstverdenen på Høje Kolstrup!
Kunstnerisk udfoldelse kan være mange ting, og selv om du måske ikke betragter dig som kunstner, så vil vi meget gerne høre fra dig, hvis du også er optaget af noget kreativt – måske arbejder du med keramik, tegning, fotografering, træ – eller noget andet spændende.
Vil du gerne vise din kunst her på portalen, skal du kontakte Vibeke på vibeke.ravn(at)gmail.com eller på tlf. 2533 3046.
Vi glæder os til at høre fra dig!



